fredag den 7. december 2012

Så vender vi snuden hjem...

Mig og tre tons bagage. Min taxa kommer og henter mig om tyve minutter, så det bliver et meget meget kort indlæg det her. Er halvvejs igennem et allerede, der handler om mine sidste dage i New Zealand og Australien, men har haft for travlt til at færdiggøre det, så det må følge senere.

 

For nu at gøre en lang historie kort har jeg haft nogle helt fantastiske dage i Australien til at sige farvel til landet og alle mine venner. Her i sidste øjeblik fandt jeg så også ud af at jeg skal indberette min indkomst og hvor meget jeg har betalt i skat til Skattekontoret hernede, så det har slugt omkring 4-5 timer af den tid jeg egentlig skulle have brugt til at pakke. Men jeg har vist nået det hele alligevel. Har fået sendt knap ni kilo hjem med posten, og nu er kufferterne NÆSTEN nede på et acceptabelt niveau for flyselskabet, så jeg er spændt på hvor meget jeg må hoste op når jeg kommer derud.

 

Jeg skal flyve om fire timer, og har valgt at forkæle mig selv med en taxa til lufthavnen. Afskeden bliver hård nok uden at jeg skal kæmpe mig gennem byen med tre tasker samt jakker og poser i 28 graders varme med både sporvogn og lufthavnsbus. Nej tak siger jeg bare! Men derefter venter der mig cirka 30 timers flyvetur (med en del kedelig ventetid i München) før jeg gerne skulle lande i Hamborg omkring kl. 21 lørdag aften, hvor jeg håber jeg bliver hentet af familien. Det skal nok blive spændende at se dem igen.

 

Men som en lille afsked må jeg sige at jeg er enormt ked af at skulle rejse fra Australien – både fra landet, vennerne og det liv jeg har fået bygget op hernede. Nogle ting jeg kommer til at savne er helt sikkert:

- Mine fantastiske venner og kolleger

- Den åbne mentalitet om at anderledeshed er spændende, og alt bliver accepteret.

- Cafe latte til 20-25 kr.!

- Vejret! For selv om folk konstant brokker sig over at de fryser, så er det sgu pænt luksus i forhold til DK.

 

Nogle ting jeg ikke kommer til at savne er:

- Åndssvage trafikregler for cyklister. De har meget at lære, både med hvordan cyklister skal have plads i trafikken, og hvordan man anlægger gode fysiske forhold for cyklismen.

- Huse der ikke er isolerede. Har aldrig frosset så meget i mit liv som indendørs henover Melbournes vinter. Suk! Byggeriet hernede er vist generelt bare elendig kvalitet.

 

Og nogle ting jeg glæder mig til at se igen derhjemme:

- Kæresten

- Familien

- Vennerne

- Min egen lejlighed

- Mit eget KØKKEN! :D

 

See ya on the flip side everyone! :D Over and out.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar